Skole
 

Ledige job

Vil du være med til at lave verdens bedste skole - så se her! Margrethelyst Friskole søger en engageret underviser til indskoling og mellemtrin med opstart d. 1/1 2019

Vi søger en dygtig faglærer, der kan varetage undervisning i matematik på mellemtrinnet og engelsk i indskolingen, samt musik på alle alders- og klassetrin. Musik er en vigtig del af vores hverdag og profil og derfor brænder du for at give den gas i og udenfor musiklokalet med både skole- og børnehavebørn.

Stillingen er som udgangspunkt berammet til en beskæftigelse på 65 % pct. Herudover kan vagter i vores SFO ligeledes komme på tale.

Margrethelyst er en fri grundskole beliggende i et naturskønt område syd for Odder. Vi er en lille skole med ca. 50 elever fordelt 0.-6. klasse og en integreret børnehave med ca. 20 børn.

Vi vægter højt, at vi kan give børnene en tryg og fagligt stærk start i livet lige fra de starter i børnehave, til de skal videre på en anden skole efter 6. klasse. Vi er stolte af, at vores elever kommer videre med et højt fagligt niveau og gode sociale kompetencer.

Vi har en aktiv bestyrelse, personale- og forældrekreds som arbejder sammen om vores værdier; tryghed, faglighed, kreativitet & musik, fællesskab, omsorg & nærvær. Derfor er det vigtigt, at du kan se dig selv i disse værdier, og at du kan være med til at omsætte dem i din undervisning og i din omgang med børn og forældre. Vi værdsætter, at du har lyst til engagere dig i skolen og børnehaven, og som en naturlig del af dit arbejdsliv deltager i vores arrangementer såsom arbejdsdage og julefester.

Du får:

  • Skønne kolleger med et godt sammenhold både i og udenfor arbejdet
  • Stor indflydelse på din egen hverdag og undervisning
  • Muligheden for at sætte dit eget præg på en skole og børnehave i udvikling

Du kan læse mere om os på www.margrethelyst.dk,  besøge vores facebookside eller ringe til konst. skoleleder Mai-Britt Abild, på 60126992 for at høre mere om stillingen. Inden du søger stillingen, vil vi rigtig gerne tage imod dig til en rundvisning på skolen.

Ansøgning, CV og bilag, bedes sendt pr. mail, senest torsdag d. 22.11.2018 til mba@margrethelyst

Vi forventer at afholde samtaler den 28.11.2018.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Antal ledige stillinger:
1

Del lige præcis denne side med dine venner på Facebook: Del