Fripladstilskud
Hvert år beregner Fordelingssekretariatet skolernes samlede behov for fripladstilskud til henholdsvis skolepenge og SFO-betaling.
Beregningen foretages på basis af indkomne, gyldige ansøgninger og Fordelingssekretariatets fordelingsnøgle. Se mere herom på www.fordelingssekretariatet.dk
Forholdet mellem det samlede behov og det samlede fripladstilskud opgøres (tilskudsprocenten), hvorefter den enkelte skoles andel i fripladstilskuddet beregnes.
Hver skoles antalsmæssige fripladsbehov opgøres på baggrund af de indkomne ansøgninger og fordelingsnøglen, som – til hver forældreindkomst og hvert antal søskende – udløser et antal tiendedele fripladser.
Behovsbeløbene for alle skoler lægges sammen, og ved division med fripladsbevillingen, fremkommer tilskudsprocenten, f.eks. 30%.
Udgangspunktet er således, at der ikke kan opnås fuld friplads. Se nedenstående regneeksempel.
Tidsfrister
De, der har mulighed for at få tilskud og ønsker at ansøge herom, skal aflevere korrekt udfyldte ansøgninger til skolen senest 1. september.
Fordelingssekretariatet beregner årets tilskudsprocent, og inden udgangen af december udbetaler Fordelingssekretariatet skolens andel af fripladstilskuddet.
I forbindelse med udbetalingen vil skolerne for henholdsvis fripladstilskud til skolepenge og fripladstilskud til SFO-betaling modtage et tilskudstilsagn samt en specifikation af fripladstilskuddet fordelt efter Fordelingssekretariatets fordelingsnøgle.
Eksempel på fripladstilskud:
En enlig forsørger med to børn i skolen og en indkomst på 270.000 om året. Fordelingssekretariatet har sat årets tilskudsprocent til 30% af ens egentlige behov. Hvad får vedkommende i støtte:
Med indkomsten på 270.000 og to børn, lander behovet på 0,4 i fordelingsnøglen. Det er altså
0,4 x 2 børn = 0,8
30 % af en tiendedel (0,1) er beregnet til ca. 250 kr.
Da behovet er 8 tiendedele, ganges 250 kr. med 8 = 2000 kr.
Forælderen får altså ca. 2000 kr. for de to børn tilsammen til hele skoleåret. Fordelt på 12 rater bliver det 93 kr. om mdr. pr. barn.
For SFO er en tiendedel ca. 200 kr. Her vil forælderen få ca.1600 kr., til skoleåret. Fordelt på 12 rater bliver det 66 kr. om mdr. pr. barn.
Udgift pr. mdr. for to børn fratrukket tilskuddet:
| Skolepenge: |
|
| Barn 1: |
850 kr. |
| Barn 2: |
+ 650 kr. |
|
= 1500 kr. |
| Tilskud: |
- 186 kr. |
|
= 1314 kr. |
|
|
| SFO penge: |
|
| Barn 1: |
550 kr. |
| Barn 2: |
+ 550 kr. |
|
= 1100 kr. |
| Tilskud: |
- 132 kr. |
|
= 968 kr. |
|
|
| Ialt: |
2282 kr. |
Fordelingsnøglerne for skolepenge og SFO kan ses herunder:
Fordelingsnøgle Skolepenge Fordelingsnøgle SFO
Margrethelyst Friskoles Fripladsordning
Skolens fripladsordning gælder for max. 8 elever. Ansøgninger til dette gælder efter først til mølle princippet.
Skolens giver yderligere 50% af det tilskud som gives af fordelingssekretariaet.
Det betyder hvis fordelingssekretariaet tilskud er på kr. 2000, vil skolen give 50% yderligere = med kr. 1.000 pr. år.
Fordelingen varetages af skolelederen efter bestyrelsens retningslinjer.
Indtil der er en tilbagemelding fra Fordelingssekretariatet skal der betales fulde skolepenge, dvs. et evt. tilskud gives med tilbagevirkende kraft.